Dalgas’ skadedyrsafdeling tager næste skridt med ny ejer
Den 2. juni bliver Dalgas’ skadedyrsafdeling en del af Ewers Skadedyr. Efter en flot vækstrejse er afdelingen nu klar til at blive en del af Brødr. Ewers eksisterende skadedyrsforretning, som derved får et helt nyt ben af stå på.
Dalgas stiftede skadedyrsafdelingen, som en ekstra ydelse til de mange detailkunder, selskabet servicerede i forvejen. Det blev en god ide, og siden er skadedyrsafdelingen vokset og tilbyder i dag en lang række specialiserede ydelser inden for skadedyrsbekæmpelse og -forebyggelse, herunder et specialtema med såkaldte rottehunde og en effektiv digital skadedyrsportal til overblik og overvågning.
- Dalgas er meget stolt af den rejse, skadedyrsafdelingen har været på gennem de sidste år. Hvad der begyndte som en god løsning med afsæt i vores kunders efterspørgsel, er i dag en sund og voksende forretning. Skadedyrsbekæmpelse er dog ikke en del af kerneforretningen i Dalgas, og derfor er det vigtigt, at vi fandt den bedste ejer, der kan tage skadedyrsforretningen skridtet videre og gøre den til en national succes, siger Marianne Boe Madsen, direktør i Dalgas for People & Culture samt for skadedyrsafdelingen, og fortsætter:
Hedeselskabet, der ejer Dalgas, har gennem selskabets knap 160 års historie været med til at skabe ideer, modne dem og sende dem videre sammen med andre partnere. Kunsten var at finde den helt rette partner, som har netop denne forretningsmodel som en del af kerneforretningen, og det har man fundet i Ewers Skadedyr.
- I Ewers Skadedyr er den største kundegruppe i dag landmænd. Med overtagelsen af Dalgas’ skadedyrsafdeling, tilføres der en stor ekspertise og en dygtig medarbejderstab til Ewers Skadedyr. Dette vil give os store muligheder for at fastholde og vækste inden for industri og detailhandel i fremtiden, siger Benjamin Schmidt Hansen, direktør i Ewers Skadedyr.
Overtagelsen finder sted den 2. juni, og udover nye kunder og ny viden får Ewers Skadedyr således også 12 nye kollegaer, som fortsætter med at servicere landsdækkende og nuværende kunder uændret.
Seneste nyt
Skovene løfter Hedeselskabets bundlinje
2024 har været et tilfredsstillende år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 2 procent til 2,35 mia. kr. og et årsresultat efter skat på 84,2 mio. kr.
Valgresultat til Hedeselskabets kredsvalg 2025
Der har været afviklet kredsvalg i Hedeselskabet. Se resultatet af valget i de fem regioner her.
Energi Viborg og Hedeselskabet indgår aftale om stort skov- og naturprojekt
Natur, miljø og klima i Viborg bliver tilgodeset - både over og under jorden. Det står klart med en ny aftale om et skov- og naturprojekt mellem Energi Viborg og Hedeselskabet.Artikler og holdninger
LEDER: Velfærd og sikkerhed trumfer natur og miljø
Alt for mange er trygge ved guld, gods og mammon, og alt for få vil ofre noget. Fortsætter den indstilling, må økonomisk tryghed nødvendigvis blive en falsk tryghed, i takt med at naturen løber tør for livsnødvendige ressourcer.
Kunstneren Dalgas kommer frem fra arkiverne og ser dagens lys
Historien om familien Dalgas er også historien om en kunstmaler. Carlo Eduardo Johan Dalgas nåede at gøre sig bemærket og skabe et eftermæle, inden han som ganske ung faldt i Treårskrigen.æt introtekst
En stor klimaskov med dansk aftryk tager form i Letland
I det sydøstlige Letland er Dalgas i fuld gang med at etablere en stor klimaskov for Solar. Skovens positive påvirkninger forventes at række langt ud over landets grænser. Ud over plantearbejdet har opgaven også omfattet udviklingen af en ny regnemodel ti